Om

Om mig


Jeg hedder Majbritt, er 57 år og har to voksne drenge på henholdsvis 26 og 32 år og bor sammen med min mand. Jeg er uddannet fysiologisk massør og organisk massageterapeut hos Jeppe Sinddahl, samt zoneterapeut og akupunktør på Bodymind skolen hos Birgitte Askholm. Jeg er RAB godkendt. Jeg er også uddannet Reiki healer og er Gua Sha behandler, samt Kranio-sakral. Derudover har jeg tidligere arbejdet som pædagog og fritidsklubleder i næsten 20 år (uddannet på Københavns Børnehave seminarium i 1989.)


Jeg lægger meget vægt på forskellighed og er meget åben for nye impulser. Jeg er positiv og en meget handlekraftig person. Jeg bruger meget min pædagogiske erfaring og menneskelig overblik i behandlingsforløbet.


Jeg ser krop og sjæl som en helhed, hvilket min behandlingsmetode bærer stor præg af. Jeg mener, at vores krop og psyke hænger meget sammen med vores hverdag, så alle delene berøres i et behandlingsforløb. Behandlingerne frigiver spænding og energi og giver dermed større livskvalitet og overskud i hverdagen. Jeg kombinerer forskellige behandlingsformer, f.eks. massage, zoneterapi, akupunktur, healing og samtale.


Jeg rådgiver gerne om kost, vitaminer og andre faktorer, der kan være årsag til den ubalance, der er i kroppen.

Du kan få tilskud til zoneterapi og akupunktur gennem Danmark.

Fordele


Der er flere fordele ved at vælge en behandler fra DAKOBE. Du er som minimum sikret følgende forudsætninger:

Alle DAKOBE-behandlere har individuelt fået gennemgået deres uddannelsesbeviser, således at vi kan stå inde for, at behandleren har modtaget den fornødne undervisning, der gør behandleren i stand til at udføre en behandling på en sikker og ansvarlig måde.

Alle DAKOBE-behandlere har en erhvervsansvarsforsikring som dækker skader ved uheld som sker mens du er under behandling eller i tilknytning til behandlerens klinik, hvor behandleren kan gøres ansvarlig.

Alle DAKOBE-behandlere har et opdateret førstehjælpsbevis, som gør behandleren i stand til at yde førstehjælp i klinikken, såfremt behovet skulle opstå.

Alle behandlinger som er foretaget hos et medlem af DAKOBE kan indbringes til vores Etiske Råd, såfremt der er opstået uoverensstemmelser mellem klient og behandler.

Jeg er RAB registreret behandler.